mandag
sep.212015
Beboermøde om tryghed i Gården

I Gårdlauget har vi de seneste år fået mange henvendelser omkring utryghed i gården. Vi har brug for inputs til hvordan vi kan arbejde for at gøre gården til et trygt og rart sted for alle os, der er en del af den.
Tag din nabo under armen og brug en time d. 28.september kl.19-20 i Nørrebrohallen på at dele dine oplevelser, reflektere over din brug af gården, få ideer og pege fremad, sammen med andre beboere i gården.
PROGRAM:
Del 1: Erfaringsdeling
Vi deler vores erfaring med utryghed i gården, og snakker om gode erfaringer med at komme utrygheden til livs.
Del 2: Satellit-kort og gårdens udvikling
På baggrund af satellit-kort ser vi på hvordan vi bruger gården. Vi samler op på om der er områder i gården, som ingen bruger, og som derfor er særligt utrygge, og hvad Gårdlauget kan gøre for at disse områder bliver attraktive for gårdens beboere.
GÅRDMØDET ER DET FØRSTE I RÆKKEN AF EN RÆKKE TEMAMØDER, DER HAR TIL FORMÅL AT UDVIKLE GÅRDEN.
Vi planlægger at holde 2-3 temamøder det kommende år. Til gårdmøderne håber vi at samle en bred skare af gårdens beboere, så vi sammen kan sætte retningen for hvilke ønsker vi har til vores gård. - Men det kræver din opbakning!
VI HÅBER AT SE DIG D. 28. SEPTEMBER i Nørrebrohallen!
I forlængelse af gårdmødet d. 28.sept. 2015 afholdes dette års generalforsamling fra kl.20, ligeledes i Nørrebrohallen. Her er alle beboere også velkomne, men vi gør opmærksom på at kun én person pr. bebyggelse/boligforening, har stemmeret til generalforsamlingen.
Tilmelding er ikke nødvendig, men modtages gerne! Skriv til: adm@hyltebro.com.
Venlig hilsen,
Gårdlaugets Bestyrelse,
Bent, Jørgen, Kasper og Cecilie
Reader Comments