søndag
dec.092012
Meddelelser fra bestyrelsen

Følgende er opslået i opgangene, samt uddelt i postkasser til foreningens beboere:
Beboermøde 29.januar kl. 19:30
Bestyrelsen inviterer til beboermøde 29. januar 2013 klokken 19:30 i kælder-lokalet.
Mødet vil dels være en mulighed for at hilse på hinanden og komme godt i gang med det nye år. Bestyrelsen vil på mødet komme med en status for de mange projekter og sager der i og omkring AB Fredenslund og vi kan få en uformel snak om input til disse og andet.
Vaskemaskine-nyt
Bestyrelsen er i gang med at skaffe nyt udstyr til vaskekælderen, så der igen bliver to fungerende vaskemaskiner.
Masser af byggesager
Der er en mængde opgaver - fra loftsvinduer og tagrender over hul i fortovet til kloakker og afløb. På beboermødet kan du få et overblik over disse opgaver.
Kælderindretning - noget for dig?
Håndværkerne er - langt om længe - ved at være klar med renoveringen af vores kælderlokale. Kunne du tænke dig at være med til at beslutte hvordan indretning og design af lokalet skal være, så skriv til abfredenslund@gmail.com
Bagtrapperne - sidste advarsel!
Og så en sidste påmindelse om, at bagtrapperne ikke må bruges til opbevaring af diverse.
Det er ok at have tørrestativer ophængt på døren såfremt de ikke rager ud i rummet, men gulvet skal være frit. Det er irriterende for beboere der skal forbi, det er farligt ved brand og det gør det meget besværligt for viceværten at vaske bagtrapperne.
Efter nytår vil ting på bagtrapperne løbende blive smidt ud uden yderligere advarsel. Og nej - dette er ikke en nem måde at slippe af med skrald på ;-)
Glædelig jul og godt nytår fra Bestyrelsen
tagged
Orientering
