This form does not yet contain any fields.
    Admin login
    Abonner på nyheder fra AB Fredenslund
    fredag
    maj152020

    Generalforsamlingen udskydes til 15 juni 2020

    Kære andelshaver
     
    Bestyrelsen har revurderet situationen omkring forårets ordinære generalforsamling. Der har været noget uklarhed i bestyrelsen omkring de juridiske og økonomiske konsekvenser for foreningen, samt om det var muligt at sælge andele, hvis regnskab for 2019 og budget for 2020 ikke blev godkendt inden d. 31. maj, jf. i særdeleshed valuarvurderingens udløbsdato. Vi er nu blevet forsikret om, at regnskab og budget først skal være godkendt d. 30. juni, samt at man stadig kan sælge andele til den eksisterende andelskrone. 
     
    Grundet uklarheden var det bestyrelsens første indskydelse at afholde generalforsamlingen over to dage (d. 18. maj og d. 15. juni), således at regnskab og budget ville blive godkendt d. 18. maj, og hvor andelshaverne primært ville være repræsenteret ved fuldmagter til bestyrelsen. Dette skyldes en forlængelse af forsamlingsforbuddet for mere end 10 personer. Vi er i mellemtiden blevet opmærksomme på, at denne løsning ville gøre det vanskeligt for andelshaverne at stemme imod bestyrelsens forslag til regnskab og budget, fordi et beboerfremmøde ville betyde, at forsamlingen ville overskride 10 personer, og generalforsamlingen ville blive suspenderet uden godkendelse af regnskab og budget. 
     
    Bestyrelsen ønsker at fastholde og sikre den demokratiske proces i foreningen, så meget som det er muligt under corona-krisen. Dette skal ske under hensyntagen til foreningens drift og økonomi, og som det har vist sig, er det ikke strengt nødvendigt at godkende budget og regnskab før d. 30. juni. 
     
    Bestyrelsen har derfor valgt at annullere generalforsamlingen d. 18. maj 2020. I stedet indkalder vi til ordinær generalforsamling d. 15. juni 2020. Det er vores klare forventning, at forsamlingsforbuddet vil blive lempet til 30-50 personer, således at alle andelshavere får mulighed for at møde frem på denne dato. Det vil naturligvis også være muligt at lade sig repræsentere ved fuldmagt d. 15. juni. 
     
    Der vil blive fremsendt ny og opdateret indkaldelse i løbet af næste uge.
     
    Vi beklager de gener, ændringen af datoen eventuelt kan medføre for andelshaverne. Vi håber, I har forståelse for, at det er en vanskelig tid.
     
    Med venlig hilsen
    På bestyrelsens vegne
     
    Nedim Husic  

     

    mandag
    maj112020

    Vedr.: Generalforsamling d. 18. maj 2020

    Nedenstående besked er sendt til andelshavere i foreningen. Opslag i opgaange kommer snarest.

    Kære andelshaver
     
    Grundet regeringens retningslinjer om fortsat at undgå forsamlinger over 10 personer, har bestyrelsen i samråd med administrator besluttet at der på generalforsamlingen den 18 maj 2020 kun gennemføres 3 punkter:
     
    1. Valg af dirigent og referent
    2. Forelæggelse af årsregnskab 2019 til godkendelse
    3. Forelæggelse af drifts- og likviditetsbudget 2020 til godkendelse
     
    - herefter vil generalforsamlingen blive suspenderet, til mandag 15 juni 2020 kl. 19:00.
     
    De øvrige punkter, herunder beretning, valg til bestyrelsen, gennemgang af vedligeholdelsesplan, samt eventuelle indkomne forslag, gennemføres når vi igen kan mødes.
     
    Når bestyrelsen ønsker at gennemføre de nævnte punkter den 18. maj 2020 skyldes dette hensynet til beboere der ønsker at sælge deres lejlighed, og som i den forbindelse har brug for at budget og regnskab er håndteret.
     
    Vi opfordrer stadig til, at man indsender fuldmagt til bestyrelsen, hvis man kan godkende det udsendte regnskab og budget.
     
    Fuldmagter til den 18. maj vil udelukkende gælde de 3 punkter, og ikke bruges når generalforsamlingen genoptages.
     
    Vi håber på forståelse for denne procedure, som jo skyldes de særlige tider vi lever i dette forår.
     
    Man er selvfølgelig velkommen til at henvende sig til formanden eller administrator med spørgsmål til ovenstående.
     
    På vegne af bestyrelsen i A⁄B Fredenslund
     
    Med venlig hilsen
    Nedim Husic  
    E-mail: nh@oadv.dk
    Dir.tlf.: 32340168
    mandag
    maj042020

    Indkaldelse til generalforsamling 2020

    Indkaldelse til generalforsamling er mandag udsendt med mail til foreningens medlemmer.

    Mandag aften vil indkaldelsen blive opslået i opgangene, og runddelt til de beboee der har ønske dette.

    Årsrapport og budget er ligeledes udsendt, og findes også her.

     

    Grundet situationen med Corona anbefaler bestyrelsen at man lader sig repræsentere med fuldmagt. Såfremt anbefalingerne fra sundhedsmyndighederne op til generalforsamlingen er at man ikke må forsamle sig, forbeholder bestyrelsen sig retten til at udskyde generalforsamlingen. Der vil til årets generalforsamling ikke være mad og drikke.

    Bestyrelsen anbefaler, at man til årets ordinære generalforsamling ikke stiller forslag, men at man fremsender disse til bestyrelsen som kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling senere på året.

    Vedligeholdelsesplan kan ses i dette google doc. Som det ses er det et arbejde der stadig er i gang, Den vil blive gennemgået på et beboermøde når situationene omkring corona er mere afklaret. 

     

     

    lørdag
    apr.042020

    Adgang til loftsrum

    Husk at aflevere nøgle til dit loftsrum asap.

    torsdag
    mar.122020

    Nyhedsbrev marts 2020

    Dette nyhedsbrev omdelse 12 marts i postkasserne.